Publisert

The Hunger Games – dahje Jápmingilvu

Sámegillii:

Suzanne Collins bivnnut nuoraidromána The Hunger Games almmuhuvvo davvesámegillii skábmamánu 12. b 2019! Dát lea vuosttaš háve go stuorra nuoraidromána máilbmegirjjálašvuođas almmuhuvvo davvesámegillii.

Sámi nuorat leat guhká váillahan nuoraidrománaid máilbmegirjjálašvuođas iežaset gillii. Diehtu lea leamaš čielggas: Sii leat dolkan aivve lohkamis nuoraidrománaid mat leat čállojuvvon Sámis. Ja mun duođai ádden sin – in mun balljo loga ge sámi čáppagirjjálašvuođa, danin go ii geasut.

Dađibahábut eai leat sámi lágádusat vuoruhan dakkáraš románaid. Dat leat ákkastallan máŋgga láhkái: “Dakkáraš románaid lea menddo divrras jorgalit.” “Eai sámi nuorat viša lohkat sámegillii, sii aŋkke válljejit lohkat dárogillii dahje eaŋgalasgillii.” “Mii fertet vuoruhit iežamet girječálliid.

Diet ákkat eai doala deaivasa. Vuosttašin: Ii dáid románaid leat nu divrras jorgalit. Gii háliida sáhttá mannat Sámedikki almmolaš poastalisttuide ja iskat ollu mávssii jorgalit The Hunger Games, dat ii lean gal mielahis submi, ja gal das lei bálká doarvvi jorgaleaddjái. Nubbin: Mo dan sáhttá dadjat ahte sámi nuorat eai viša lohkat dakkáraš girjjiid sámegillii, go eai leat ožžon oba liibba ge? Mus gal lea jáhkku sámi nuoraide – ja jus juo eai viša lohkat sámegillii, de leat juoba beassan válljet. Ja de goalmmádin: Mu mielas orru juohke nubbi sápmelaš leamin girječálli. Lea bat duođaid nu stuorra dárbu sámi originálagirjjálašvuhtii ahte ii oba juolu ge ruhta sámi máilbmegirjjálašvuhtii? Eat go son mii dál guldal nuoraid sávaldagaid ja vuoruhit sin?

Ii ge leat das dušše sáhka lohkamis. Das han lea sáhka normaliseremis sámegiela maid. Nu guhká go bivnnut girjjit eai jorgaluvvo sámegillii, de orru sámegiella ártegis, eksotálaš ja amas giella. Dat ii leat man ge láhkái buorre giellaseailuma dáfus, danin go máilbmi han lea áigá juo rahpasan maiddái sápmelaččaide ge, ja jus mii joatkit biehttalit oasálastimis ovdaneamis, de mii ieža unnidit sámegiela árvvu. Ii hal sámegiella sáhte leat nu dehálaš go máilmmi bivnnuheamos girjjit, filmmat ja ráiddut eai gávdno sámegillii?

Mun lean ieš jorgalan girjji. Čeahpes Ánne Márjá Guttorm Graven lea dárkkistan čállosa, ja KIO Grafisk lea ráhkadan grafihka ja lágidan prentema.

Thomas Hansen, Sánit.

Norsk:

Suzanne Collins’ populære ungdomsroman lanseres på nordsamisk 12. november 2019! Dette er første gang en stor ungdomsroman fra verdenslitteraturen gis ut på nordsamisk.

Samisk ungdom har lenge savnet populære ungdomsromaner fra verdenslitteraturen på sitt eget språk. Budskapet har vært tydelig: De er lei av å bare lese ungdomsromaner skrevet i Sápmi. Og jeg forstår dem godt – selv leser jeg nesten ikke samisk skjønnlitteratur, fordi den ikke treffer meg.

Dessverre har ikke samiske forlag prioritert denne type romaner. Argumentene har vært mange: “Det er for dyrt å oversette slike romaner.” “Samisk ungdom orker ikke lese på samisk, de velger uansett å lese på norsk eller engelsk.” “Vi må prioritere våre egne forfattere.”

De argumentene holder ikke mål. For det første: Så dyrt er det ikke å oversette denne type romaner. De som vil kan gå inn på Sametingets offentlige postlister og se hvor mye det kostet å oversette The Hunger Games, det var ingen vanvittig sum, men det var lønn nok for oversetteren. For det andre: Hvordan kan man si at samisk ungdom ikke orker lese slike bøker på samisk, når de ikke engang har fått sjansen? Jeg har troa på samisk ungdom – og hvis de nå ikke leser på samisk så har de i alle fall fått sjansen. Og for det tredje: Jeg synes annenhver same er forfatter. Er det virkelig et så stort behov for samisk originallitteratur at vi ikke kan sette av midler til verdenslitteratur på samisk? Hva om vi nå lytter til samisk ungdom sine ønsker og prioriterer dem?

Dessuten handler det ikke bare om lesing. Det handler også om å normalisere det samiske språket. Så lenge populære bøker ikke oversettes til samisk, vil samisk være et rart, eksotisk og sært språk. Det er på ingen måte bra for språkets videreføring – verden har for lenge siden har åpenbart seg også for samene, og hvis vi fortsetter å nekte å delta i utviklingen, reduserer vi det samiske språkets verdi. Samisk kan vel ikke være så viktig når verdens mest berømte bøker, filmer og serier ikke finnes på samisk?

Jeg har selv oversatt boka. Dyktige Ánne Márjá Guttorm Graven har korrekturlest teksten, og KIO Grafisk har gjort det grafiske arbeidet og organisert trykkingen.

Thomas Hansen, Sánit.